Søer

Søer, polte og gylte

Knudeorm

Infektion med knudeorm har tidligere været et overset emne, men de kan reelt have en meget negativ indflydelse på produktionen.

  • Grise i vækst viser nedsat tilvækst og lavere foderudnyttelse.
  • Kraftige infektioner kan udmønte sig i decideret diarré.
  • Søer får dårlig malkeevne, hvilket påvirker pattegrisene i høj grad.

Dertil kan knudeormsinfektion give øget risiko for salmonellaudbrud.

Regelmæssig overvågning for knudeorm og eventuel behandling er derfor en vigtig faktor for besætningernes sundhed og produktivitet. Resistens hos knudeorm er et problem. Såfremt man indleder behandling mod knudeorm i besætningen, skal der tages opfølgende prøver for at sikre, at der har været tilstrækkelig behandlingseffekt.

I Ø-Vet er det fast procedure jævnligt at udtage gødningsprøver, hvor vi bl.a. undersøger for knudeorm.


Klovbylder

Klovbylder kan være svære at behandle, og de giver ofte anledning til aflivning.

Rettidig omhu er afgørende. Behandlingen skal sættes i gang, så snart soen trækker på benet, og den første hævelse anes. Derudover skal man kigge nærmere på klovpleje og stimiljøet.

Eks. hvor langt er der fra gylleoverflade til spalteoverflade? Hos køer ses en øget tendens til klovbylder med mindre end 50 cm afstand.

Det er velkendt at lange klove samt fugtigt og beskidt miljø giver anledning til udfordringer.

Når man alligevel står med en klovbyld trods optimal klovpleje og miljø, så kan man få rigtig god behandlingseffekt ud af klovbade med brun sæbe. Den lokale effekt er god, og nogle dages behandling med varme klovbade kan give en væsentligt bedre behandlingseffekt end injektion alene. Klovbadene kan udformes på mange måder – det er blot vigtigt at soen står i sæbevand til op over biklovene, at bunden er skridsikker, og at soen står der i min. 30 min/dag.


Lys i mørket

Inden den mørke årstid (fra jævndøgn til nytår), skal der fjernes spindelvæv, vaskes ned og skiftes rør hvor nødvendigt. Der skal mindst være 100 lux og gerne helt op på 200 lux i løbestalden. Husk, det er lysniveauet i søernes øjenhøjde, der er relevant. Selv om der er en god lysstyrke i jeres hovedhøjde, kan inventar, rode-/beskæftigelsesmateriale m.m. tage så meget lys, at søerne faktisk ikke får tilstrækkeligt lys, hvilket påvirker deres reproduktion.

Hvis I er i tvivl om lysstyrken i jeres stald, kan vi måle det i forbindelse med besætningsbesøg. Kontakt os gerne inden besøget, så vi kan få LUX-måleren med i bilen. De LUX-målere, du kan downloade på din mobil, er desværre for upræcise.


Fysioterapi

Ømbenede søer, der er i behandling i sygestier, har godt af at få motion. Denne motion kan foregå ved, at de får adgang til at gå rundt på nogle gangarealer dagligt i 30-60 minutter. Det er vigtigt, at dette gangareal er skridsikkert, så de ikke kommer til skade under den daglige motion.

Efter smerte- og antibiotikabehandlingen kan søerne, hvis de fortsat er lidt ømbenede, suppleres med behandling med smertestillende pulver blandet i foderet. Dette er for at sikre, at de får bevæget sig rundt, selvom de er ømbenede, så de ikke mister deres styrke i benene.


11 skarpe råd til reducering af sodødelighed

Har du en besætning med forhøjet sodødelighed (>14%), kan du reducere den ved hjælp af disse 11 punkter:

  1. Indkøb altid polte fra samme leverandør, hvis muligt. Derudover skal de immuniseres, så de opnår samme immunitet som resten af soholdet via vaccination og naturlig immunisering.
  2. Løb kun polte i middel huld med lige og kraftige ben med ensartede og sunde klove for at forebygge benlidelser og sikre holdbare søer. Derfor er det vigtigt at syne poltene på vej ind i besætningen for at forebygge senere benlidelser.
  3. Vurder alle søer efter hver faringsrunde, hvor der skal fokus på huld, klove og deres bevægelse.
  4. Individuel fodring af søerne i alle afsnit er med til at forebygge uensartet huld og slåskampe, som kan medføre skader.
  5. Skridsikre gulve i alle staldafsnit er vigtigt for at forbygge benskader og sportsskader ved søerne.
  6. Det er vigtigt at etablere et tilstrækkeligt antal af sygestier til søerne.
  7. Ved dagligt tilsyn er det vigtigt at aktivere alle søerne, hvilket kan gøres ved f.eks. daglig halmtildeling.
  8. Søer med ømme ben, stiv gang, klovskader, manglende ædelyst eller søer, som er overfaldet, skal flyttes til sygesti med blødt og tørt leje.
  9. Følg behandlingsstrategier for syge og tilskadekomne dyr, der er aftalt med jeres besætningsdyrlæge.
  10. Vurder søerne efter endt behandling: Er der bedring, skal de genbehandles, eller skal de aflives?
  11. Hav styr på registreringerne af afgående søer fra besætningen, hvordan er de afgået, og hvad er grunden. Disse data kan hjælpe med at finde ud af, om der er et stort generelt problem i besætningen, der skal afhjælpes ved hjælp af besætningsdyrlægen.

E-vitamin til søer

E-vitamin er et fedt-opløselig vitamin, som grise ikke selv kan danne. Det er vigtigt for en velfungerende reproduktion, og så spiller det en afgørende rolle som antioxidant. Ved mangel på E-vitamin ses problemer som nedsat immunforsvar, nedbrydning af muskel- og levervæv samt ”Mulberry Heart”.

E-vitaminmangel ved søer er oftest særligt synligt op til og omkring faring, hvor de er maksimalt udfordrede. Der kan de have besværet vejrtrækning samt dødsfald grundet hjertesvigt relateret til Mulberry Heart.

Niveauet for E-vitamin i drægtighedsblandingen bør året rundt ligge på minimum 120-150 mg/FE, hvorimod diegivningsfoderet gerne må ligge noget højere (180-200 mg/FE).


6 råd til faringshjælp

Rettidig faringshjælp er et vigtigt redskab i reduktionen af pattegrisedødeligheden.

  • Efter de første 4 grise er født, bør der altid være en våd gris i stien – hvis ikke, bør man yde fødselshjælp.
  • Skab god plads, fjern gødning bag soen, vask soen af med lunkent vand og anvend en rektalhandske med rigelig gel.
  • Tag alle de grise, du kan nå.
  • Grise født ved fødselshjælp er ofte svage, og de bør håndteres, som svagfødte grise normalt håndteres.
  • Veerne kan gå midlertidigt i stå efter fødselshjælp, da soen bliver stresset. Hvis der ikke er født flere grise efter en time, bør man yde fødselshjælp igen.
  • Brug sotavler, klemmer, F-skiver eller andet til at sikre overvågning og overblik med igangværende faringer

Varmestress

Varmestress påvirker søerne hårdt. Der kan ses nedsat ædelyst og pludselige dødsfald blandt højdrægtige søer, og i farestalden bliver faringerne længere, og både ædelyst og malkbarhed falder. Tilsvarende ses en stigende pattegrisedødelighed og en lavere fravænningsvægt.

Derudover kan der også ses varmepåvirkning af smågrise og slagtesvin. Gennemgå derfor følgende punkter i din besætning:

  • Efterse ventilationen for at sikre optimalt luftskifte
  • Efterse vandtryk

– 6 L/min i drægtighedsstalden

– 8 L/min i farestalden

– 4 L/min i slagtesvinestalden

– 2 L/min i klimastalden

  • Efterse overbrusningsanlæg for stoppede dyser.

Derudover kan man overveje at:

  • Kalke vinduer på solsiden
  • Flytte fodringer, så der ikke fodres i de varmeste timer
  • Behandle soen efter endt faring grundet risiko for infektion (efter aftale med besætningsdyrlæge)

KOLDT LYS I LØBEAFDELINGEN GIVER BEDRE RESULTATER

Studier viser, at koldt lys har en bedre effekt i løbeafdelingen end varmt lys, da grise bedst registrerer lys i det kolde farvespektrum. Anbefalingen lyder på 6000 Kelvin i løbeafdelingen. I øvrige afdelinger bør man anvende 4000-6000 kelvin. Ved nybyg, renovering eller blot udskiftning af gamle lysstofrør bør man have Kelvin med i betragtningen.

Anbefalingen for lysstyrken er fortsat 200 lux i dyrenes øjenhøjde i 16 timer dagligt.